Skiløbet bliver ikke smukkere end her. Beliggende helt ned til den krystalklare bjergsø Zell, og med de snehvide bjerge som et idyllisk bagtæppe, byder Zell am See på en fantastisk udsigt, uanset hvor du befinder dig.
I dag strækker skiområdet sig over hele 408 kilometer pister fordelt på områderne Schmittenhöhe, Kaprun og Saalbach Skicircus. Desuden inkluderer liftkortet en dag med mulighed for vaskeægte gletsjerskiløb på den legendariske Kitzsteinhorn. Gletsjeren byder på pister i op til 3.029 meters højde og garanterer derfor god sne og en enestående udsigt.
Selve Zell am See er en charmerende historisk by med smalle gader og gamle huse, hvor I vil kunne gå på opdagelse i et stort udvalg af lækre spisesteder i byens centrum. Der er rig mulighed for en hyggelig aften ude med flere barer, diskoteker og et lokalt kasino. Det er en større alpeby, der byder på mere end mange andre skibyer. I Zell am See får I en klassisk østrisk alpeby med alt, hvad der hører sig til.
Byens højde | 750 m |
---|---|
Antal lifte | 121 |
Højeste skiløb | 3.000 m |
Liftkapacitet | 237.266 per/t |
Antal km pister | 408 km |
Off-piste | Ja |
Længste nedfart | 7 km |
Fun-park | Ja |
Børn | |
---|---|
Begyndere | |
Øvede | |
Eksperter | |
Off-piste | |
Snowboard |
Charme | |
---|---|
Afterski | |
Shopping | |
Spisesteder |
Zell am See er et af de ældste og mest traditionsrige skisportssteder i Østrig med brede pister og en smuk udsigt. Destinationen har i mange år tiltrukket turister fra hele verden, og det store udvalg af fantastiske pister får skientusiaster til at vende tilbage år efter år. I har blandt andet mulighed for skiløb i 3.029 meters højde på den legendariske gletsjer Kitzsteinhorn i området Kaprun, hvorfra I kan nyde udsigten ud over et enestående landskab med den smukke bjergsø Zell placeret malerisk i dalen.
Fra Zell am See centrum går tre forskellige lifte op til lokalområdet Schmittenhöhe. Her findes der skiløb til folk på alle niveauer, og det hele er forbundet af hurtige og effektive stolelifte. På den sydlige del af bjerget er pisterne brede og ikke så stejle, og det er derfor et perfekt område for begyndere eller andre, der vil øve deres teknik. Øvede skiløbere kan udfordre sig selv med en af de lange sorte pister, der kører hele vejen fra toppen og ned til byen i bunden.
Som det altid gælder med østrigske skidestinationer, findes der i Zell am See pister i alle sværhedsgrader - så alle, uanset niveau, kan få det meste ud af feriedagene. Terrænet omkring Zell am See består desuden af mange træer, hvilket giver en god sigtbarhed – selv i tåge og snevejr. Til begyndere og andre, som bare vil finpudse færdigheder på ski, findes der selvfølgelig også mulighed for at booke skiskole.
Frokosten midt på dagen er et højdepunkt for mange, og her skuffer Zell am See heldigvis ikke. Rundt i terrænet findes et stort udvalg af spisesteder med gode muligheder for at stille sulten med østrigske specialiteter som Wienerschnitzel, Tiroler Gröstl eller den populære Kaiserschmarrn. På toppen af Schmittenhöhe vil vi særligt fremhæve Schnaps Hans Alm, hvor I på den store solterrasse kan nyde en frokost i smukke vinter-omgivelser.
I 2020 åbnede en ny forbindelse mellem Zell am See og naboområdet Saalbach Skicircus. Dette åbner op for i alt 408 kilometer lettilgængelige pister på liftkortet, og der er derfor rigeligt med pister at begive sig ud på. Turen til Saalbach klares med en lift og efterfulgt af 5 minutters bustur: Det giver muligheden for at bruge formiddagen i det ene område og eftermiddagen i det andet. I Saalbach området er der i sig selv 250 kilometer skiløb til alle niveauer. På den ene side af dalen er det blå paradis af behagelige pister, hvor der på den anden side findes høje bjergtinder med lange, udfordrende pister fra top til bund. Især fremhæver vi den røde piste nummer 8. Her er hældning og et vertikalt fald på over 1.000 meter en garanti for udfordring til selv den mest garvede skiløber.
Den nye forbindelse mellem Zell am See og Saalbach gør det samlede skiområde til et af Østrigs største, så hvis I vil, er der garanti for nye pister hver eneste dag.
Fra Saalbach kan I tage videre til Fieberbrunn, som er et fantastisk område for alle, der elsker skiløb i dyb puddersne. Her findes et utal af muligheder for skiløb i urørt puddersne med byen Kitzbüheler som kulisse i baggrunden. Fieberbrunn kan ydermere prale med at være værtsby for Freeride World Tour og Freeride DM, der tiltrækker et stort publikum.
Turen til Saalbach-skicircus kan som sagt køres på ski, men det er også muligt at tage en skibus hele vejen. Vi anbefaler at tage bilen til Fieberbrunn, for at i kan nyde mest muligt tid i det skønne område.
Ønsker I at opleve Zell am See med langrendsski under fødderne, findes der også gode muligheder for det. I finder hele 40 km langrendsløjper omkring Zell am See, og især én løjpe er særligt anbefalelsesværdig - løjpen omkring søen Plettsaukopf på Schmittenberg. Herfra har man en fantastisk udsigt over hele regionen.
En gåtur gennem Zell am See fører jer ned ad smalle gader med gamle smukke huse og hyggelige restauranter. Byen har eksisteret længe før skituristerne invaderede Alperne, og har også en lang historie som en populær sommerdestination, hvilket mange ældre hoteller vidner om. Med et bredt udvalg af restauranter er I garanteret et godt sted at spise – uanset om I foretrækker klassisk østrigsk mad eller til et mere internationalt køkken.
Byens centrum vågner for alvor om eftermiddagen, når dagens skiløb er ovre, og folk bevæger sig ned mod Zell am Sees barer og afterski-steder. Flere steder vil I kunne få slukket tørsten i østrigske afterski-klassikere som Jägertee, Flügerl og Weissbier, og på mange af stederne fortsætter festen til langt ud på natten. Føler du føler, at heldet er med dig, kan du prøve lykken på byens legendariske kasino, der ligger ned til søbredden.
Så hvis i vil stå på ski i et stort område, og samtidig bo i en by med masser af liv, så er Zell am See et perfekt bud på jeres næste skiferie.
Det bliver ikke smukkere end i Zell am See. Den imponerende gletsjer og de snebeklædte bjergtoppe danner rammen om den krystalklare Zeller See. Selve byen lever også op til den charme som Zell am See byder på. Byen er historisk, og med smalle gader, gamle huse og et stort udvalg af lækre spisesteder mærker du hurtigt den hyggelige stemning.
Gletsjeren Kitzsteinhorn er absolut et besøg værd med sin fantastiske panoramaudsigt og et stort udvalg af røde og blå pister for enhver skiløbers smag. Der er hele 61 km pister at udforske, samt forskellige funparks og udfordrende pister som Black Mamba for de mere erfarne skiløbere. Med sne næsten året rundt på grund af det høje punkt på 3.203 meter, er Kitzsteinhorn det højeste punkt i hele Salzburgerland. Det er nemt og hurtigt at komme til Kitzsteinhorn fra Zell am See, enten i bil eller med skibussen.
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3351 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.
Skidresa till
Alperna med Slopestar