Skisafari i Alperne

5-dages skisafari i Canazei

Udforsk Canazei på skisafari

Skisafari er til dig, der vil have den ultimative skioplevelse i verdens største skiområde, Superski Dolomiti. Turen vil tage dig rundt til de fjerneste områder af det enorme skisystem, og hver dag vil byde på skiløb på pister, som den almindelige turist ikke når ud til. Hver nat sover vi et nyt sted - og flere af nætterne bliver på hyggelige refugier oppe i terrænet.

Du skal tage med på skisafari, hvis du er en erfaren og habil skiløber, som ønsker at få den maksimale skioplevelse ud af ferien. Grupperne sammensættes af skientusiaster, og aftenerne bruges ofte på at snakke om skiløb og rejsehistorier - gerne over en kold øl eller et godt glas italiensk rødvin.

Hvis du ikke vil bruge hele skiferien på skisafari, tilbyder vi også korte skisfarier på to dage.

På skisafari i verdens største skiområde

Skisafarien er designet til at tage dig langt væk fra trængslen omkring Sella Ronda, og ud i Superski Dolomitis i alt 12 områder. Den præcise rute vil variere fra tur til tur, men du kan blandt andet forvente at komme forbi områderne Val Gardena, San Pellegrino, Civetta, Kronplatz og Cortina d’Ampezzo.

Hver dag vil vi som de første kaste os ud på de nypræparerede pister, og programmet vil som udgangspunkt stå på skiløb fra lifterne åbner til de lukker igen. Guiderne vil have styr på ruten, pisterne og logistikken - du skal blot koncentrere dig om at nyde skiløbet på de fantastiske pister med de smukke Dolomitter som kulisse.

Vi benytter kun erfaren guider der har flere års erfaring med at køre skisafari. Det er altafgørende for en god tur at guiden kender området ind og ud, og kan dele ud af alle sine tips og tricks.

Skisafari

Fra Canazei og hjem igen

Skisafarien starter og slutter i Canazei, hvor du vil blive indkvarteret på en uspecificeret overnatning i byen. Her ankommer du lørdag, og vil så have hele søndagen til at varme skibene på de lokale pister, inden vi tager afsted mod Superski Dolomitis fjerne områder mandag morgen. Fredag eftermiddag er vi tilbage i Canazei igen, hvor vi traditionen tro slutter turen af med en drink eller to på den lokale afterski.

Afhængig af transportform, vil nogle også have mulighed for at stå på ski om lørdagen inden afrejse. På indkvarteringen i Canazei vil der være halvpension, og bagage, som ikke skal med på safarien kan opbevares på indkvarteringen.

Overnatning på turen

Skisafarien vil tage dig rundt i Superski Dolomitis enorme område, og de fire overnatninger på turen blive foregå et nyt sted hver dag. Indkvarteringerne vil variere fra tur til tur, men fælles for dem er, at de alle ligger langt fra de befærdede turistbyer. Flere nætter vil blive brugt på hyggelige refugier oppe i terrænet, hvorfra du kan nyde den smukke udsigt ud over Dolomitternes smukke bjergtoppe.

På alle steder vil du have halvpension med morgenmad og aftensmad inkluderet. Udvalget varierer fra sted til sted, men du kan forvente en 3-retters menu med gode muligheder for at sætte tænderne i gode italienske specialiteter.

Skisafarien er en grupperejse, og du kan derfor forvente at skulle sove på sovesal eller lignende på et eller flere af stederne. Guiderne vil sørge for, at der kommer den bedst mulige værelsesfordeling, og vi garanterer, at overnatninger på delte rum altid bliver med folk af samme køn.

Det praktiske omkring skisafari

For at skabe de optimale betingelser for turen, er der plads til maksimum 12 gæster per skisafari. Du bør derfor bestille din rejse i god tid, for at være sikker på at få en plads i din ønskede uge. På hver skisafari kører to af vores egne guider med. De har et solidt kendskab til skiområdet, og de vil stå for at guide gruppen bedst muligt rundt i området, ligesom de også vil håndtere alt det praktiske omkring betaling af transport og indkvartering. Frokost på turen betales på egen hånd.

Dagene på skisafari vil være lange, og i visse områder vil det ikke være muligt at kunne køre på begyndervenlige pister. Det er derfor et krav, at alle deltagere på turen er gode skiløbere, som kan tage sig sikkert ned fra de fleste pister i terrænet. Du skal derudover være i god nok skiform til at kunne stå på ski hele dagen.

Det hele i en rygsæk

På skisafarien kører vi med vores bagage på ryggen, og vi anbefaler derfor, at alle har en stor rygsæk med på minimum 20 liter. På alle rutens indkvarteringer finder der sengetøj og håndklæde, så dette skal ikke medbringes på turen. Op til afrejse sender vi en pakkeliste med gode tips og tricks til at pakke effektivt til skisafarien.

Så hvis du ønsker en skiferie ud over det sædvanlige, med skiløb og eventyr som vigtigste prioritet, så er en skisafari i Dolomitterne uden tvivl det rigtige valg.

 

Skiferie med skisafari

Praktisk information om turen

Hvor?

Canazei

Hvornår?

  • Uge 2 
  • Uge 3 
  • Uge 4
  • Uge 5 
  • Uge 9
  • Uge 10 
  • Uge 11   
  • Uge 12

Er I 8-12 personer, kan vi arrangere en privat tur til jer.

Hvem kan deltage?

  • Du skal være habil skiløber og kunne komme sikkert ned af en rød pist. 
  • Du skal være indstillet på lange skidage, ca. 8 timers skiløb på 1 dag. 

Hvad er inkluderet i prisen?

  • Overnatning og halvpension i 7 dage
  • 6 dages liftkort
  • 5 dages guidet skisafari med erfaren guide
  • Guideservice
  • Skaffer og afgifter

Vi arrangerer gerne din transport til og fra Canazei - dette kan bestilles gennem Slopestar. 

5-dages skisafari

Pris

Priserne stater fra 8.759,- per person, men varierer fra uge til uge.

Se priser og bestil via links øverst på siden. 

Book din plads på årets skisafari

Skal du med på en af årets skirejser med 5-dages skisafari i Canazei? Så ring på 70 72 31 31 eller skriv en mail til os på slopestar@slopestar.dk for at booke din plads eller høre mere om turen.

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3351 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.

Skidresa till Alperna med Slopestar