Cervinia er en italiensk klassiker, der med sit fantastiske skiløb og charmerende by er er blevet en tilbagevendende favorit blandt mange skientusiaster. Med Italiens højest beliggende skidestination, hvor skiløb kan nydes i op til 3.800 meters højde, er der garanti for godt vejr og en smuk udsigt til det legendariske Toblerone-bjerg Matterhorn. Bjerget binder Cervinia sammen med den schweiziske nabodestination Zermatt, og liftkortet kan udvides til at gælde til alle 350 kilometer pister.
Alt fra pisterne oppe i terrænet til restauranterne nede i byen oser af høj kvalitet, og du kan være sikker på at møde andre mennesker, der ligesom dig også elsker skiløb. Så hvis du er på udkig efter en skiferie med skiløb og livsnydelse i fokus, så er Cervinia det helt rette valg.
Byens højde | 2.000 m |
---|---|
Antal lifte | 53 |
Højeste skiløb | 3.800 m |
Liftkapacitet | 127.520 per/t |
Antal km pister | 334 km |
Off-piste | Ja |
Længste nedfart | 22 km |
Fun-park | Ja |
Børn | |
---|---|
Begyndere | |
Øvede | |
Eksperter | |
Off-piste | |
Snowboard |
Charme | |
---|---|
Afterski | |
Shopping | |
Spisesteder |
Cervinia er Italiens højest beliggende skisportssted med skiløb i op til 3.883 meter over havets overflade. Den høje beliggenhed giver de bedste betingelser for sneen, og du kan derfor være sikker på gode og velholdte pister. Den høje højde gør også, at destinationen har åbent i længere tid, og sæsonen vare oftest fra december til maj.
Pisterne i Cervinia er kendt for at være lange, brede og godt præparerede, og du kan derfor se frem til at føle dig som en ekspert, når du står på ski i området. Og når vi siger lange pister, mener vi det - den længste pist i området er hele 22 kilometer lang! Nok til at give selv den mest veltrænede skiløber mælkesyre i benene.
Desuden kan området prale af at have en af verdens bedste pister. Pist nummer 7 med navnet La Ventina, blev af CNN rangeret som nummer 3 på listen over verdens 100 bedste pister. Pisten er et must på skiferien, og der er garanti for gode sving og sus i maven, når den tager dig fra 3.480 meters højde og hele vejen ned i dalen.
Standardliftkortet giver adgang til 150 kilometer pister i Breuil-Cervinia. Men med det opgraderede liftkort kan du også få adgang til yderligere 200 kilometer pister på den schweiziske side i Zermatt.
Med ét liftkort kan du altså stå på ski i to forskellige lande, og med Matterhorn-bjerget som omdrejningspunkt for området, er der garanti for flotte billeder. Bjerget, som mest er kendt for at pryde Toblerone-pakkerne, er et smukt kendetegn for området, og ønsker man at nyde udsigten fra bjergryggen, kan man tage op til Plateau Rose, som ligger i 3.480 meters højde som garanterer den bedste udsigt.
Hvis alpint skiløb ikke er noget for dig, eller hvis du bare vil have en pause fra de høje højder, er der masser af muligheder for langrend i området. Nede i Cervinias by findes der spor på 3 km, som du kan nyde i fantastiske omgivelser. Hvis du er ude efter flere spor, kan du tage til nabobyen Valtournenche med for eksempel skibussen, der stopper midt i byen. Der får du adgang til 10 km pister i fantastisk sne og sol. Begge byer ligger så højt, at snesikkerheden på løjperne er i top.
Oplev den afslappede og hyggelige atmosfære i Cervinia, hvor byens charmerende gader inviterer dig til at udforske fine restauranter, livlige barer og spændende butikker. Her er livskvaliteten i top, og det varer ikke længe, før du bliver budt på en friskbrygget espresso eller et godt glas vin.
Cervinia er også et paradis for vinelskere. Området omkring Cervinia tilhører den berømte vinregion Piemonte, der er kendt for sine ikoniske vine som Barolo, Barbaresco og Barbera dAlba. En tur til Cervinia vil være et sikkert hit for enhver vinentusiast.
Afterski i Cervinia er noget helt særligt. Ofte foregår det oppe i terrænet, hvor solen skinner til langt hen på eftermiddagen. Forestil dig at slænge dig i en liggestol med en iskold Aperol Spritz i hånden efter en lang og fantastisk dag på ski. Det er den perfekte måde at afslutte en eventyrlig skidag på og skabe uforglemmelige ferieminder.
Ønsker du en oplevelse ud over det sædvanlige, så er der gode muligheder for at få et ekstra adrenalinkick i Cervinia. Sammen med vores lokale samarbejdspartnere kan vi tilbyde guidede adventureoplevelser oppe i terrænet.
Du kan blandt andet få den ultimative offpiste-tur med heliskiing. Her bliver du hentet af en helikopter, som flyver dig op på en uberørt bjergtop, hvorfra der er fantastisk skiløb i dyb puddersne ned mod dalen. Dette er en unik oplevelse, som enhver skientusiast bør teste. Derudover tilbydes også klassiske offpiste-ture, ligesom du kan booke en touring-tur, hvor du med skind/feller under skiene kan komme ud til steder, hvor ingen andre skigæster kommer til.
Til de lidt mindre adrenalinhungrende, så tilbydes der også aktiviteter, hvor tempoet er lidt lavere, men hvor hyggen derimod er i top. Der er blandt andet mulighed for at komme afsted på langrend, og i byen er også en skøjtebane, hvor store som små kan teste balancen.
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3351 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.
Skidresa till
Alperna med Slopestar