Ledige stillinger som skiguide i Alperne

Arbejd for Slopestar i Alperne

Har du ingen planer for den kommende vinter? Har du en drøm om at erstatte den kedelige vinter i Danmark med sol, sne og bjergluft? Så er det på tide at søge job som skiguide hos Slopestar!

Vi leder efter de bedste guider, skiinstruktører og hosts i Alperne, og hvis du mener, at du kunne være en af dem, vil vi meget gerne høre fra dig.

At arbejde som skiguide, skiinstruktør eller host hos os er et aktivt job, der giver dig masser af fantastiske oplevelser i et skønt miljø. Hverdagen som guide er spændende, udfordrende, lærerig og sjov. Hvis du spørger os, vil vi sige, at det er VERDENS BEDSTE JOB!

 

Ledige stillinger

 

Hvorfor arbejde netop hos Slopestar?

1. Fokus på god og personlig service
Vi fokuserer på personlig service, hvor du som guide kan være dig selv og møde gæsterne der, hvor de er. Dette betyder at personlighed er et af vores største styrker i vores guideservice og hvad vi især lægger vægt på hos vores guider.

2. Tillid og ansvar
Vi stoler på, at vores guider er de rigtige til jobbet, så du får meget ansvar og mulighed for at forme dit eget arbejde på destinationen. Denne frihed og dette ansvar giver stor personlig udvikling og en erfaring der kan bruges resten af livet, både personligt og arbejdsmæssigt.

3. Seriøs arbejdsgiver
Som arbejdsgiver ser vi dig både som guide og som menneske. Vi er alle et stort team, der arbejder mod et fælles mål, nemlig at skabe de bedste fællesskaber og oplevelser for vores gæster. Det er utroligt vigtigt for os og en af de ting, som tidligere guider værdsætter mest ved at arbejde hos os. Selv om vi er et nyt firma, har vi mange års erfaring med at arrangere skirejser.

Hvad vi tilbyder dig

Indkvartering - Liftkort for hele sæsonen - SIM-kort og wifi - Arbejdsuniform - Transport T/R København mellem Alperne - Ulykkesforsikring - Løn og provision - Anbefalingsbrev efter sæsonen og gode referencer for fremtiden. Derudover tilbyder vi dig selvfølgelig også venskaber for livet, samt oplevelser du sent vil glemme.

Guidekursus

Vi mener, at god forberedelse er vigtig. Derfor lægger vi stor vægt på at forberede og uddanne vores guider, så de har de bedste forudsætninger for sæsonen. Alle guider gennemføre vores guidekursus I uge 43 i Danmark og yderligere en uge i alperne, inden skisæsonen begynder. Vi uddanner selv vores guider for at sikre, at kvaliteten lever op til vores krav, og for at sikre, at vi lærer dig som guide at kende som person, og at du lærer os at kende.

Kan du sige ja til følgende?

Hvis du kan sige ja til nedenstående, så vil du helt sikkert blive glad for at arbejde sammen med os og blive en del af vores team.

  • Du er passioneret omkring skiløb og at give folk en unik oplevelse.
  • Du er klar til at tage et stort ansvar og eje din destination.
  • Du har lyst til at påvirke servicekonceptet i en nystartet skiferievirksomhed.
  • Du vil være en del af et team, hvor alle hjælper alle og står sammen om de samme mål.
  • Du elsker udfordringer som udvikler dig som person.

Ansøg nu!

Kan du se dig selv arbejde sammen med os? Og være en del af rejsen mod at skabe skiløbernes foretrukne rejseselskab? Så leder vi lige nu efter guider til næste sæson. Lyder jobbet som noget for dig, så send en ansøgning via dette link: slopestar. og vedhæft dit CV og en motiveret ansøgning.

Vi glæder os til at hører fra dig!

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3351 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.