Den lille by Fieberbrunn i Tyrol er et af de første skisportssteder, man møder efter køreturen til Alperne. Skiområdet hænger sammen med det 270 pistekilometer store skiområde, der spænder over nabodalen Saalbach-Hinterglemm og hele vejen til Zell am See.
Pisterne omkring Fieberbrunn er meget børnevenlige og perfekt til en familieferie på ski, og man skal kun tage et par lifter højere op i terrænet for at finde lange, røde nedfarter samt gode off-pistemuligheder. Skiområdet har meget at byde på for skiløbere på alle niveauer.
Byens højde | 790 m |
---|---|
Antal lifte | 121 |
Højeste skiløb | 3.000 m |
Liftkapacitet | 237.266 per/t |
Antal km pister | 408 km |
Off-piste | Ja |
Længste nedfart | 7 km |
Fun-park | Ja |
Børn | |
---|---|
Begyndere | |
Øvede | |
Eksperter | |
Off-piste | |
Snowboard |
Charme | |
---|---|
Afterski | |
Shopping | |
Spisesteder |
Området omkring Fieberbrunn er koblet sammen med nabodalen Saalbach-Hinterglemm, hvilket giver adgang til Zell am See. Hvis du er i bil, er der mulighed for en dagsudflugt med gletsjer skiløb på Kitzsteinhorn i Kaprun, som liftkortet også gælder til. Gletsjeren Kitzsteinhorn er absolut et besøg værd med sin fantastiske panoramaudsigt og et stort udvalg af røde og blå pister for enhver skiløbers smag. Der er hele 61 km pister at udforske, samt forskellige funparks og udfordrende pister som Black Mamba for de mere erfarne skiløbere. Med sne næsten året rundt på grund af det høje punkt på hele 3.203 meter, er Kitzsteinhorn det højeste punkt i hele Salzburgerland.
Det samlede skiområde SkiCirus er 408 kilometer stort, og tilbyder fantastisk skiløb for alle niveauer og et moderne liftsystem, der gør det nemt og hurtigt at komme rundt i området med minimal ventetid. Uanset om du er i humør til de mere begyndervenlige pister omkring Fieberbrunn eller de mere udfordrende pister, funparksene eller off-pisten, har SkiCircus og Zell am See skiområde alt, hvad du kan ønske dig på en skiferie!
Fieberbrunn har i mange år været vært for både Freeride World Tour og Freeride DM, og dette er bestemt ikke tilfældigt. Her finder du off-piste ture for skiløbere på alle niveauer. For de mere erfarne skientusiaster er der nærmest uendelige muligheder for at stå på ski i urørt puddersne med den betagende by Kitzbüheler som baggrund. Især bjerget Wildseeloder, hvor der også afholdes World Tour og DM, er en unik oplevelse med en hældning på hele 50 grader. Selvfølgelig er sikkerheden en topprioritet, og derfor tilbydes der mange muligheder for guidede off-pisteture med lokale bjergguider. Spørg blot din Slopestar-guide om hjælp til at arrangere en guidet off-pistetur og skab uforglemmelige ferieminder.
Fieberbrunn er en hyggelig lille by, der er perfekt til familier og andre, der ønsker en rolig atmosfære. Her kan du ikke forvente høj musik og dans på bordene, men derimod en kop varm chokolade eller øl i solen. I byen finder du også et udvalg af shopping muligheder og charmerende restauranter.
Når de små ben er trætte efter skiløbet, kan I tage en sjov tur på Rodel-banen, som er en forlystelse med kælk på skinner, hvor man selv styrer farten. Mindre børn skal køre sammen med en voksen, som kan styre bremsen. Der er også en almindelig kælkebane og en skøjtebane i byen, så der er rigeligt at tage sig til, når I er kørt ned til dalen og har stillet skiene.
Oplev de fantastiske langrendsruter i Pillersee-dalen! Med 3 forskellige ruter på henholdsvis 15, 10 og 2 km er de blandt de bedste i hele Østrig. De lange ruter, Dandler og Weissach, samt den korte rute, Reither, tilbyder enestående langrendsmuligheder for alle niveauer. Du kan nemt købe dagsbilletter ved informationskontoret i Fieberbrunn eller i de fleste skisportsbutikker. Det er desuden gratis for børn under 15 år at benytte ruterne.
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3351 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.
Skidresa till
Alperna med Slopestar