Livigno ligger i en snoet dal lige ved den schweiziske grænse, omgivet af to bjergtoppe, Carosello og Mottolino. Her er der pister for alle niveauer, både for begyndere og for dem, der ønsker en ekstra udfordring. Desuden ligger byen i en højde af 1816 meter over havets overflade, og skiløbet strækker sig hele vejen op til 2796 meter, hvilket gør Livigno til en snesikker destination med masser af sol. Det er derfor ikke overraskende, at dette er en af danskernes favoritdestinationer, hvilket er let at forstå, når man besøger denne italienske skidestination.
Det, der også adskiller Livigno fra andre skisportssteder, er, at det er en stor by beliggende i en toldfri zone. Derfor kan du forvente et stort udvalg af forskellige butikker med lave priser. Du kommer bestemt ikke til at kede dig på din rejse til Livigno, da byen tilbyder en masse forskellige aktiviteter som for eksempel skøjteløb eller spa på Aquagrande. Hvis det ikke er noget for dig, kan du altid tjekke de bedste restauranter og barer i byen, som byder på dans frem til solopgang.
Byens højde | 1.816 m |
---|---|
Antal lifte | 33 |
Højeste skiløb | 2.800 m |
Liftkapacitet | 47.300 per/t |
Antal km pister | 115 km |
Off-piste | Ja |
Længste nedfart | 7 km |
Fun-park | Ja |
Børn | |
---|---|
Begyndere | |
Øvede | |
Eksperter | |
Off-piste | |
Snowboard |
Charme | |
---|---|
Afterski | |
Shopping | |
Spisesteder |
Selvom gastronomien og shoppingen er fantastisk, er det skiløb, der tæller, og det er der masser af i Livigno. Med sine to bjergtinder, der rækker op mod himlen til hele 2790 meters højde, er Livigno et snesikkert valg. Skiområdet består af to bjergsider, Carosello og Mottolino, hvor hele 115 km pister snor sig ned ad bjerget. Pisterne fletter sig sammen i et stort netværk og deler sig igen, for til sidst at ende ved udgangspunktet, nemlig en af de tre store hovedlifter der fører op i terrænet.
En skiferie i Livigno byder primært på blå og røde pister, men udfordrer også de mere erfarne, som finder de stejleste pister på Mottolinos bjergside. Her findes også en af Livigno’s eftertragtede snowparks, der med sine 43 rails og 25 hop, er en af Europas største. Du behøver ikke bekymre dig om ikke at kunne komme rundt i systemet, da der er gratis skibusser, der forbinder Carosello- og Mottolino-områderne.
Hvis din skiferie i Livigno ikke kun skal foregå på alpinski, er der midt i dalen flere muligheder for langrend. Livigno er vært for flere store langrendsløb hvert år, og den italienske by kan være et godt alternativ for dem, der ønsker at skifte langrend i det kolde nord ud med det solrige Italien. Livigno er et paradis for dig, som elsker at stå på langrend. Her findes hele 40 km præparerede langrendsløjper, og de store flade områder i disse højder giver optimale forhold for langrend. Mange internationale langrendsstjerner tager til Livigno hvert år for at træne og konkurrere. Kan du ikke få nok af langrend og ønsker at stå i endnu flere timer eller synes du blot om at køre langrend når mørket falder på, så byder Livigno på 2 km oplyste løjper, så i kan prøve den unikke oplevelse af at stå på langrendt efter mørkets frembrud.
Efter en lang dag med skiene spændt på fødderne, inviterer et utal af barer indenfor til en øl eller en lille grappa, som er italienernes pendant til vores egen snaps. Byens mange cafeer og barer giver mulighed for afterski til alle aldre, mens nattelivet kan nydes på byens diskotek, inden solen igen står højt over dalen, og det bliver tid til endnu en dag i sneen.
Hele familien kan også forkæle sig selv i det nye Aquagranda, som er et overdådigt termalbad. Her bliver alle sanserne stimuleret og plejet af de mange muligheder for wellness, som Aquagranda byder på. Livigno favner bredt, og unge som voksne vil føle sig hjemme i den charmerende italienske alpeby.
Udover sine fantastiske pister og natur er Livigno en toldfri by, hvilket gør den meget unik. Det er byens specielle historie, der strækker sig helt tilbage til 1600-tallet, som har påvirket handlen og stadig gælder den dag i dag. Det giver dig mulighed for at nyde yderst fordelagtige priser på din skiferie. Livigno har en charmerende og livlig atmosfære med et sprudlende forretningsliv og mange shoppingmuligheder. Byen emmer af alpecharme, hyggeligt byliv og masser af gode restauranter, som gør din skiferie endnu mere uforglemmelig.
Livigno tilbyder ikke kun fantastisk skiløb og toldfri shopping, men også mange muligheder for adrenalinkick. Byen byder på en bred vifte af aktiviteter, der med garanti vil få pulsen til at stige. Du kan for eksempel opleve Livigno fra oven med en paraglidingtur, hvor du sammen med en instruktør svæver over bjergtoppene. Hvis paragliding ikke tiltaler dig, kan du prøve heliskiing. Denne oplevelse inkluderer en helikoptertur over Livigno og en landing på en urørt bjergtop. Herfra kan du køre offpiste hele vejen tilbage til byen og nyde fantastisk puddersne, langt væk fra de andre skiløbere.
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3351 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.
Skidresa till
Alperna med Slopestar