Vidunderligt lejlighedskompleks med panoramaudsigt
Sonnenwende ligger lige over Bad Gasteins berømte vandfald. Lejlighedskomplekset tilbyder storslået panoramaudsigt over bjergene og Gasteindalen og ligger kun 500 meter fra hovedliften, Stubnerkogel. Derudover er det mindre Graukogel-område kun 450 meter væk.
Fænomenal beliggenhed og naturskønne omgivelser
De elegante lejligheder på Sonnenwende har smuk udsigt og er smagfuldt indrettet i typisk skandinavisk design. Sonnenwende har 30 lejligheder, som kan rumme mellem 1 og 10 personer. Hver lejlighed har et veludstyret køkken, stue og badeværelse. Der er elevator og gratis internet samt en reception, der tilbyder god service og opmærksomt personale.
Skibus til døren og varme støvler
Skibussen standser lige foran huset, og der er adgang til den private underjordiske parkeringsplads med et elektronisk nøglekort, hvor du kan efterlade din bil under dit fantastiske ophold i Bad Gastein.
I skikælderen er der en varmestue og plads til opbevaring af bagage på ankomst- og afrejsedage.
Tæt på byen
Lejlighederne er smukt beliggende kun få minutter fra den farverige bymidte, hvor du kan nyde afterski, restauranter og shoppe.