Dejlig wellness, halvpension og nære til både skiløb og centrum
Hotel Capriolo er et 3-stjernet hotel med en central beliggenhed. Hotellet har en varm atmosfære og tilbyder halvpension og er velegnet til par og familier, der ønsker at bo med alt inden for rækkevidde på deres skitur til Livigno.
Halvpension med eget wellness-center
Med halvpension bliver der både serveret morgenmad og aftensmad på hotellet. Om morgenen er der morgenbuffet klar til dig, og om aftenen får du serveret en 3-retters menu.
Hvis du vil slappe lidt ekstra af, kan du bruge hotellets eget wellness-center. Det omfatter et dampbad, sauna og jacuzzi. Bemærk venligst, at børn under 15 år ikke må benytte wellness-centret. Du kan også få en drink foran den åbne ild for at afslutte dagens skiløb med lidt ekstra hygge.
Tæt på alt
Hotel Capriolo har en fantastisk beliggenhed i Livigno, og du er tæt på skiliften, pisten og centrum. Omkring hotellet er der butikker, barer og skiskoler.
Skiliften, der er tættest på hotellet, er bedst egnet til begyndere, men hvis du vil komme til toppen, kan du tage trækliften og gå ned til gondolen, Carosello 3000.
Rummelige og komfortable værelser
Værelserne på hotellet er rummelige, komfortable og moderne. Alle værelser har eget badeværelse, tv og wi-fi. Nogle af værelserne har også balkon med udsigt over de alpine toppe. Der er gratis parkering og mulighed for at købe indendørs parkering for 10 euro / dag.