Wellness og lækker mad med skibussen som nabo
Park Hotel Faloria har hyggelige dobbelt- og familieværelser med halvpension. Både hovedlift og centrum ligger cirka 500 meter fra hotellet, og kan derfor nås med en kort gåtur. Hotellet har for nylig etableret et nyt wellnessområde til voksne, hvor de trætte kroppe kan hvile sig efter en lang dag på ski. Hotellet er derfor et godt valg til par eller familier med ældre børn.
Halvpension med en ny wellnessafdeling
På Hotel Park Faloria har du halvpension med morgenmadsbuffet mellem kl. 7.30 - 10.00 og en lækker tre-retters middag hver aften mellem kl. 19.30 - 20.30.
I 2019/2020 byggede hotellet en helt ny wellnessafdeling. Her findes både pool, sauna og et afslapningsområde, og der er derfor god mulighed for en velfortjent afslapning efter en lang dag på pisterne. Wellnessafdelingen kan kun benyttes af gæster over 15 år og koster 10 euro om dagen at benytte.
Park Hotel Faloria har desuden også egen bar, et selskabsrum og en piano lounge.
500 meter fra liften og centrum
Når du bor på Hotel Park Faloria, har du både hovedlift og centrum inden for 500 meters afstand. I byens centrum kan du gå på opdagelse i Canazeis hyggelige butikker, caféer og barer.
Funktionelle dobbelt og familieværelser
Park Hotel Faloria tilbyder hyggelige og funktionelle værelser med eget bad/toilet. Der er mulighed for at booke et dobbeltværelse for to eller et familieværelse med to afdelinger for i alt fire personer.
Du kan tjekke ind fra kl. 16 på ankomstdagen og senest tjekke ud kl. 10 på afrejsedagen. Hotellet tilbyder opbevaring af bagage og omklædnings faciliteter ved sen afrejse.