SKIREJSER TIL BAD HOFGASTEIN
FANTASTISK SKILØB OG EN CHARMERENDE BY
OM BAD HOFGASTEIN
En skirejse til Bad Hofgastein er en skøn blanding af fantastisk skiløb og en charmerende by med masser af underholdning.
Bad Hofgastein er perfekt placeret i et lækkert skiområde med mere end 200 kilometer pister. Der findes skiløb til alle i Bad Hofgastein, og du finder alt fra hyggelige skovpister til udfordrende sorte pister.
Er du på jagt efter varierende skiløb og lange pister? Så kommer skiløbet i Bad Hofgastein ikke til at skuffe dig, for her findes der udfordringer til alle niveauer. Uanset om du vil ud på hyggelige pister i skoven eller på udfordrende sorte pister, så har Bad Gastein noget til dig.
Du kan opleve mere end 210 kilometer pister, og du får også Østrigs største faldhøjde på næsten 1.500 meter. De mange højtbeliggende pister gør dermed også Bad Hofgastein til en yderst snesikker destination.
OPLEV 5 SKIOMRÅDER PÅ DIN SKIREJSE TIL BAD HOFGASTEIN
Bad Hofgastein er en del af Gasteinertal, som også indeholder Bad Gastein, Dorfgastein, Sportgastein og Grossarl.
De fem skiområder byder på varieret skiløb, og der findes derfor udfordringer til alle uanset niveau. Rejser du med familien eller er du ny på ski, så er en tur til Dorfgasteins hyggelige skovpister et godt valg. Er du i stedet på jagt efter stejle pister og gode muligheder for offpiste, så er Dorfgastein det perfekte område at tage til. I Sportgastein finder du også områdets højeste skiløb i 2.700 meters højde. For at komme til Dorfgastein/Grossarl og Sportgastein tager du med den gratis skibus, som kører direkte fra Bad Hofgastein.
BAD HOFGASTEIN ER EN DEL AF SKI AMADÉ
Bad Hofgastein er også en del af det store østrigske skiparadis Ski Amadé med i alt 760 kilometer pister. Ski Amadé indeholder blandt andet også destinationerne Wagrain og Schladming, og mange vælger at bruge en dag på at tage dertil.
LANGREND I BAD HOFGASTEIN
Der findes også mange gode langrendsspor til dig, som vil stå på langrend på din skirejse. I Gasteinertal findes 45 kilometer spor af forskellige sværhedsgrader, som løber igennem den smukke dal.
EN KURBY MED MASSER AF OPLEVELSER
Vil man have den traditionelle oplevelse af Bad Hofgastein, er en tur i kurbadet Alpentherme et must. Vandet i kurbadet kommer fra de naturlige kilder i bjergene, som ud over at være behalige også indeholder sunde og nærende mineraler.
Vil du også have en festlig oplevelse i de sene aftentimer, så byder Bad Gastein også på masser af underholdning. Byen har et stort udvalg af barer, restauranter og natklubber, og det meste af det er samlet i det såkaldte “Nightlife District”. Her er du garanteret en sjov og festlig aften i selskab med masser af andre glade skigæster.