Pistekort for Livigno

Piste-kilometer
30 km
93 km
20 km
Pistekort: Livigno

Skiområdet i Livigno

Livignos skisystem er kendetegnet ved velpræparerede pister og en imponerende mængde skiløb. Med 115 km pister fordelt på de to bjergsider, Carosello og Mottolino, er der masser af variation og muligheder for enhver skiløber. Her finder du en imponerende samling af 33 lifter (og en mere er på vej), der nemt transporterer dig rundt i skisystemet. Pisterne er opdelt i 30 km blå, 93 km røde og 20 km sorte, hvilket giver en alsidig oplevelse for alle niveauer.

Hvis du er til telemark, er Livigno det perfekte sted for dig. Telemark er populært blandt de lokale, og hvert år afholdes Europas største telemarkfestival, La Skieda, i Livigno!

Skiløbet på Carosello

Carosello (Se pistekortet, til højre) er primært karakteriseret ved sine røde og blå pister og er ideelt for nybegyndere og familier. 

Skiskolerne har ofte base her, og Carosello er kendt som solsiden, da det får sol hele dagen. Med en højde på 2.796 meter tilbyder Carosello Livignos højeste punkt. Herfra kan du nyde den spektakulære udsigt ned til Federia, den schweiziske nationalpark. Fedria, på bagsiden af Carosello, er generelt lidt køligere på grund af dalens placering, der holder på den kolde luft. Det betyder at sneen her vil være bedst, selv på varmere dage.

 

Skiløbet på Mottolino

Mottolino (se pistekortet, til venstre) tilbyder et bredere udvalg af røde og sorte pister og er velegnet til mere erfarne skiløbere. Her finder du også Livignos længste piste på 5 km, som starter på toppen af Monte delle Neve og følger en blå piste ned til byen. Sneen på Mottolino er generelt af høj kvalitet hele dagen, da bjergsiden er i skygge.

For dem, der er til offpiste, er der markerede freeride-områder på Mottolino, hvor du med certificeret udstyr kan nyde den dybe sne. Ønsker du at få denne unikke oplevelse, så tøv ikke med at konatkte din guide, og de vil hjælpe dig med at få booket en guidet off-pistetur med de lokale professionelle off-pisteguider.

 

Funpark

På Mottolino finder du også Europas femtestørste funpark. Med sine 43 rail og 25 hop er området et paradis for skiløbere og snowboardere med hang til tricks i sneen. Mottolino i Livigno har også været arrangør af Nine Knights, hvor verdens bedste freestylere viser deres færdigheder på det ca. 25 m høje hop.

 

Langrend

For skiløbere, der også vil have andet end alpint skiløb, findes der i Livigno en 40 km lang langrendsløjpe. Den er markeret på pistekortet som en rød, stiplet linje ned i byen. Livigno er også arrangør af det store La Sgambeda, hvor tusindvis af skiløbere konkurrerer i langrend.

 

Pistevisning med vores guider i Livigno

En god måde at lære skiområdet i Livigno at kende på er at tage med på pistevisning med vores guider, hvor du kan få set nogle af områdets bedste pister. Du kan her få en unik mulighed for at lære området at kende fra vores dygtige guider som har boet på destinationen gennem hele sæsonen og derfor har et dybtegående kendskab til både pister og de rigtige steder at stoppe ind til frokorstpausen.

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3351 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.