Nyrenoveret og kunstnerisk hotel med halvpension og sauna i hjertet af Cervinia
Hotel Grivola blev renoveret i 2016 i et nyt og elegant design med fokus på kunst. Den fantastiske placering gør det ideelt for jer, der gerne vil kombinere skiløb med det hyggelige byliv med bl.a. butikker og barer.
Restauranten serverer både lokale og internationale retter til middagene, og der et par forskellige valgmuligheder hver dag. Morgenmaden består af en lækker buffet, der byder på både brød, pålæg, youghurt med tilbehør, kage og meget mere.
Værelserne er smagfuldt indrettet og hotellet byder på en hyggelig lounge-bar, restaurant og lille wellness-afdeling, hvor man kan blive varmet godt igennem efter skiløbet i over 3.000 meters højde.