Pistekort for Ischgl

Piste-kilometer
47 km
143 km
49 km
Pistekort: Ischgl

Skiområdet i Ischgl

Skiterrænet i Ischgl er et af de mest varierede i Østrig, og der er udfordringer for enhver. 90% af skiområdet ligger over 2.000 meter, hvilket gør, at Ischgl er en særdeles snesikker destination. Fra Ischgl fører de tre store lifte Pardatschgratbahn, Fimbabahn og Silvrettabahn dig op i terrænet til skisystemets kerne, Idalp. Dette område er udgangspunktet for enhver fantastisk skidag i Ischgl. Vi anbefaler nybegyndere at blive i området omkring Idalp, hvor brede blå pister udgør et solidt miljø for at øve skiløbet, og man kommer aldrig længere væk, end at man kan tage liften hjem. De mange pister og lifter er her samlet på ét sted, så vær opmærksom på pilene på pistekortet, der angiver, hvilken vej pisten går.

 

Skiområdet hænger sammen med Schweiz

Skiområdet er forbundet med det toldfrie Samnaun i Schweiz, og der er mulighed for at stå på ski hele vejen ned til byen, hvor den schweiziske del af området kan og bør opleves. For snowboardere findes der her et særligt "Boarders Paradise"-område med half-pipes og omkring 30 forhindringer.

 

Moderne lifter og kunstsnesystem

Igennem de sidste 10 år har investorer pumpet mere end € 220 mio. (ca. 1,65 mia. kr.) ind i skiområdet til forbedringer af liftsystem og snekanoner. 45 lifte løfter nu 93.000 skigæster i timen, mens 1.100 snekanoner sikrer Ischgl endnu en snesikker sæson med 90 % af pisterne over 2.000 meters højde. Det er derfor ikke uden grund at Ischgl kan kalde sig for et af de bedste og mest moderniserede skiområder i hele Østrig.

 

Fælles skiløb

Pistevisning er for alle, der behersker en rød piste. Både dig, der er helt ny i området og bare gerne vil se, hvad Ischgl har at byde på skimæssigt, men også for jer, der vil opleve Ischgls pister, som andet end bare sneen du kører på. Pistevisning er meget mere end bare en tur rundt i skiområdet med guiden. Her får du en rundvisning, hvor små anekdoter og historiske fortællinger smelter sammen med skiløbet, hvilket giver et andet perspektiv på skidagen.

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3351 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.