Perfekt for grupper og familier. Vi har efterhånden været der en del gange - kan ikke finde noget der opfylder vores behov bedre, når vi er en flok afsted sammen. Tæt på pisten, lækker mad og et hyggeligt fællesrum, hvor vi kan sidde sammen om eftermiddagen og aftenen.
Uovertruffent skiferiehotel. Superhyggelig og fin atmosfære, dejligt opholdsrum med bar og mulighed for spa. Maden absolut helt i top. Værelserne rene og pæne - og meget forskellige. Dette kunne ved en gruppes samlede tilmelding være hensugtsmæssigt at oplyse, så fx. familier med børn kan vælge/bestille (større) værelser.
Supergod service og transit fra Verona med bus og engagerede, inødekommende og informative guider.
Hotel La Mirandola levede desværre ikke op til vores forventninger.
Især maden var en stor skuffelse i forhold til markedsføringen.
Selv hotellet og værelserne er slidte, men nok ikke mere end hvad vi havde forventet udfra billederne.
I Italien er 3 stjerne et fint hotel....
La Mirandola er et gammelt kloster der er ombygget til hotel. Det ligger lidt for sig selv, men dog i gåafstand til den lille by i passet. "Prisen" for at ligge lidt uden for byen er at du kan stå på ski lige fra døren og ned til liften. Og hele vejen hjem ; )
Hotellet er fint og i forhold til nogle af de andre hoteller vi har prøvet i området, er maden på et helt andet og højere niveau.
Opholdsstuen er hyggelig og der er altid mange gæster.
Der er mulighed for at få en kop kaffe på terrassen uden for hotellet og det er vildt skønt når solen skinner og ingen vind.
Vi blev mødt af et oplagt og venligt personale der altid var tjenestevillige.
En klar anbefaling her fra.